Behandlinger

Body sds

Hvad er Body SDS?

Hvad er Body SDS kropsterapi:

Helt overordnet går behandlingsformen ud på at åbne og skabe kontakt til de blokeringer og spænd, som  forhindrer dig i at fungere optimalt. Krop og psyke fungerer i en indbyrdes afhængighed – dvs hvordan du har det psykisk, afspejler sig ofte i kroppen og kroppens tilstand kan omvendt afspejle sig psykisk. Bare prøv at rette dig op, hvis du er trist og mærk forskellen:) 

Body SDS er en suveræn og effektiv måde at arbejde med dette på.

Hvem har brug for kropsterapi?

Kropsterapi er en utrolig effektiv behandlingsmetode og bruges til forebyggelse, behandling og vedligeholdelse af en sund krop og sjæl.

Kropsterapi kan med stor fordel bruges, hvis du har problemer med:

  • nervesystemet som fx stress og angst
  • smerter i fx nakke, skuldre og ryg
  • hovedpine
  • træthed og andre belastningssymptomer.

Det vil sige at de fleste mennesker vil have gavn af Body SDS, fordi kroppen inddrages. Jeg har efterhånden behandlet en del forsikringsklienter, der aldrig selv ville være kommet. Fælles for dem er en stor overraskelse over dels, hvor langt væk de var kommet fra kroppen, og dels hvor meget brug de havde for at mærke sig selv igen. De er endt med at have stor glæde af behandlingen.

Hvad gør behandlingen?

Behandlingen giver en følelse af mere plads i krop og sind og hjælper til at få bevidstheden ned i kroppen. Når fysiske og psykiske spændinger slipper taget, giver det en fantastisk oplevelse af mere plads i krop og sind.

Mange oplever effekter af behandlingen som:

  • Kontakt mellem krop og psyke
  • Harmoni & Indre ro
  • Smidighed i sind og krop
  • Velvære & Overskud
  • Livslyst & Selvtillid

Hvordan foregår behandlingen?

Før:

Hver session starter med en kort samtale, hvor du fortæller mig, om der er noget, vi specifikt skal arbejde med eller følge op på.

Under:

Behandlingen består af specielle pulserende massageteknikker, zonepunkter og akutryk, som sætter gang i kroppen både på forsiden og bagsiden og fra hoved til fødder. Dvs. at hele kroppen aktiveres og behandles, og der skabes forbindelse og kontakt til kroppens spænd og blokeringer. Åndedrættet er en vigtig del af behandlingen og bliver inddraget i det omfang, der er relevant for dig. Åndedrættet fortæller meget om, hvordan du har det og gemmer på et kæmpe potentiale, hvis der arbejdes bevidst med det.

Efter:

Det er meget forskelligt hvordan den enkelte reagerer på behandlingen. Nogle oplever træthed bagefter – andre friskhed, nogle går ind i en psykisk proces pga. de følelsesmæssige spændinger, der skabes kontakt til.

Følelsesmæssige reaktioner kan være: Lettelse, glæde, ro, velvære, nærvær – men det kan også være sårbarhed, let til gråd, vrede, humørsvingninger – det vil alt sammen være udtryk for, hvad der er skabt kontakt til.

Fysisk kan reaktionerne være: En følelse af mere tilstedeværelse og plads i kroppen, lethed, ro, træthed, prikkende/summende fornemmelser i kroppen, ømhed, tørst. Nogle kan også opleve kortvarig utilpashed som f.eks. hovedpine, svimmelhed og/eller kvalme.

Det er vigtigt at drikke meget vand efter behandlingen for at fremme udskillelsen af affaldsstofferne i kroppen. Hvis der er reaktioner, som du bliver i tvivl om er du altid velkommen til at ringe eller SMS’s til mig.

Du kan også læse mere om Body SDS her

Nyd den øgede kropsbevidsthed, og giv efter for de signaler, som kroppen udsender for at skabe balance.

HUSK AT DRIKKE MASSER AF VAND EFTER BEHANDLINGEN!
(Renser de frigivne affaldsstoffer ud)